De 16 bedste iOS- og Android-apps til din skiferie

(Opdateret 8. december 2017)

Skiferie-apps til iOS og Android

Der findes mange gode (og endnu flere dårlige) smartphone-apps, som henvender sig til os skiglade danskere. Her er 16 forslag til apps, som kan gøre din skiferie sjovere.

Ski Tracks

4,4 ud af 5 stjerner

Ski Tracks AppDenne er fast inventar på redaktionens smartphones. Appen bruger din telefons indbyggede GPS til at måle eksempelvis max. hastighed, længde på dagens skiløb og samlet antal højdemeter. Du kan også få dagens ture plottet ind på Google Maps, så du kan sidde til afterski og evaluere dagens bedrifter. App’en kræver hverken roaming eller trådløst netværk.

WeShare by MobilePay

4,1 ud af 5 stjerner

Når du er på skiferie med venner eller veninder er WeShare-app’en et stort hit. Den gør det nemt for jer at deles om udgifterne til frokosten oppe i terrænet og drikkevarerne til afterski.

Zumobi Ski and Snow Report  (Udgået)

4,2 ud af 5 stjerner

Zumobi Ski and Snow Report AppDenne gratis app er også en praktisk rejsefælle på skiferien. Nem adgang til vejrmeldinger, snedybder og live Twitter feeds fra større skiområder. Selvom denne skiferie-app er udviklet af et amerikansk firma, er den nogenlunde opdateret med aktuelle oplysninger omkring ski resorts i Europa.

Skireport.Com App

4,3 ud af 5 stjerner

SkiReportCOM Ski and Snow Report AppDen meget populære og gratis skiferie app fra SkiReport.com giver dig adgang til snemeldinger, vejrudsigter, webcams og andre praktiske informationer fra de fleste større skiområder i Europa. App’en fra SkiReport.com er altid installeret, når vi vender skispidserne mod bjerget.

Google Maps App

4,3 ud af 5 stjerner

Google Maps AppGoogle Maps er uundværlig på din skirejse, især fordi Google også viser skilifter på alle større skisportssteder på de interaktive kort. Hvis du kører i egen bil, er Google Maps app’en også en god og gratis rejsekammerat, når der skal findes spisesteder og tankstationer på turen ned gennem Tyskland eller op gennem Sverige.

Yelp App

4,3 ud af 5 stjerner

Yelp AppYelp.com er et af verdens største websites indenfor brugerbaserede anmeldelser af restauranter, barer og butikker. Selvom deres app er næsten ukendt på danske breddegrader, er der mange nyttige anmeldelser af forskellige spisesteder i Alperne.

PeakFinder Alps App

4,4 ud af 5 stjerner

PeakFinder Alps AppHvis du er helt ligeglad med geografi, så glem alt om denne app. Hvis du derimod gerne vil kende navnene på de nærmeste bjergtoppe, er denne app prisen værd. På din smartphones skærm kan du se navnene på bjergtoppene i et 360-graders panorama. PeakFinder app’en kræver ikke dataforbindelse, når den først er downloadet. Sørg for at vælge “Alps” udgaven, hvis du er på skiferie i Alperne.

AccuWeather App

4,4 ud af 5 stjerner

AccuWeather AppAccuWeather.com står bag verdens måske største globale vejrdatabase. Via AccuWeather app’en kan du få præcise informationer omkring aktuelle og kommende vejrforhold på dit skisportssted. Denne gratis app bør være fast inventar på din Android smartphone eller iPhone, både vinter og sommer.

Endomondo Sports Tracker

4,5 ud af 5 stjerner

Endomondo Sports Tracker AppDet danske firma Endomondo har stor opnået stor succes blandt fitness-folk i hele verden. Selvom den gratis app fra Endomondo ikke er en dedikeret ski-app, fortjener den ros for mange gennemarbejdede funktioner til måling af ruter/fart og integration med de mest populære sociale medier.

SkiStar

3,0 ud af 5 stjerner

Hvis du skal på skiferie i Trysil, Sälen, Hemsedal eller et andet skisportssted, som drives af svenske SkiStar, er SkiStars app en god hjælp. Du kan se pistekort, information om åbningstider og anden information, der kan gøre din skiferie i Norge eller Sverige sjovere og nemmere.

Ski TrailMaps App

3,8 ud af 5 stjerner

Ski TrailMaps AppSki Trailmaps er som navnet antyder en samling af elektroniske pistekort fra cirka 1.000 skisportssteder over hele verden. App’en giver dig også adgang til snerapporter. De første 10 snemeldinger er gratis, derefter koster det penge. Findes kun til Android telefoner.

  • Hent Android version

iSki Tracker App (NB: Tysk!)

3,8 ud af 5 stjerner

iSKI Tracker AppDenne app er kun relevant for tysk-kyndige, da vi har ikke kunnet finde iSki Tracker app’en i en dansk- eller engelsksproget udgave. App’ens funktion til at finde og holde øje med skivennerne og “liftkilometer” statistikken gør, at vi alligevel vælger at nævne den her. Den findes desværre ikke i en iOS version, så iPhone ejere må vælge en af de andre 15 gode skiferie apps her i artiklen.

iSKI App

4 ud af 5 stjerner

iSKI AppDer findes iSKI apps til alle større europæiske skilande. Her har vi valgt at give dig links til den østrigske udgave af iSKI app’en til både Android og iPhone. Denne app har omtrent de samme features som de tidligere omtalte apps fra SkiReport.com og Zumobi, men umiddelbart er denne app det dårligste valg af de tre.

Ski Amadé App

4,2 ud af 5 stjerner

Ski Amade Guide AppSki Amadé området i Østrig er blandt de allerstørste sammenhængende skiområder i verden. Hvis du skal til Wagrain, Bad Gastein, St Johann im Pongau eller Maria Alm i Østrig, er Ski Amadé app’en en nyttig rejseguide. Udover information om pister og lifter, kan du finde detaljeret information om eksempelvis spisesteder i terrænet, WiFi-hotspots, toiletter og skiskoler.

AlpineReplay App – (findes ikke længere)

4,0 ud af 5 stjerner

AlpineReplay Ski Snowboard AppDenne app giver dig også mulighed for at registrere basale oplysninger om bl.a. skirute, hastighed og gennemsnitsfart. Derudover udmærker den sig ved fine “sociale” funktioner, herunder mulighed for flashe dine “stats”, når du deler billeder på sociale medier. En del brugere klager dog over manglende præcision i app’ens GPS-registreringer.

Ski Dice App

4,5 ud af 5 stjerner

Ski Dice AppDenne app henvender sig udelukkende til hardcore skiløbere eller snowboardere, som mangler inspiration til nye tricks i snowparken. Ryst terningerne og se hvilke moves, app’en foreslår dig at forsøge på næste tur ned igennem snowparken.

Hvis du gerne vil have nye skiferietips tilsendt hver måned, så tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Menu