Guide: Billig skiferie i uge 8

Find skirejser i uge 8 hos Danski | FJällferie | Nortlander | Skiferie.dk | Skilink.dk
| Slopestar | Thinggaard | Alltime Travel

Hvis du er på jagt efter en billig skiferie i uge 8, så læs trygt videre. Her på siden har jeg samlet en meget stor håndfuld forslag til gode og billige skirejser i uge 8.

Alle destinationer er snesikre i uge 8, og til de fleste destinationer, kan du frit vælge mellem skirejser med fly eller bus, eller kør-selv skiferie.

Der er forslag til billige skirejser i uge 8 til Østrig, Italien, Frankrig, Norge og Sverige.

Vi lægger ud med skiområder i Alperne, og slutter af med Norge og Sverige.

Billige skiferier til Østrig i uge 8

De østrigske skoler holder også vinterferie i uge 8. Det øger efterspørgslen på hotelværelser og lejligheder, og presser desværre priserne op. Her er dog alligevel nogle forslag til billige skirejser til Østrig i uge 8.

Wagrain – Uge 8

Danske børnefamilier, der gerne vil på billig skiferie i Wagrain i uge 8, kan med fordel søge lidt væk fra centrum af Wagrain.

Hvis I foretrækker hotel, så overvej Alpendorf. Alpendorf er forbundet med Wagrain med lifter og pister, men området er mindre “hypet”, og indkvarteringen her er derfor billigere.

En billig lejlighed i Flachau er også en god løsning til jer, der elsker skiløb og vinterhygge i Wagrain-området. Også til skirejser i uge 8 kan lejligheder i Flachau bookes hos eksempelvis Booking.com.

Ski-in/ski-out hotellet Hotel Widmoos passer fint på denne artikels tema om billige skirejser i uge 8.

Zell am See – Uge 8

Det er også muligt at booke billige skirejser til Zell am See i uge 8, hvis I er tidligt ude. Book helst allerede i juli eller august, og altid før vinteren for alvor rammer Alperne.

Hvis I leder efter billige skirejser i uge 8 til Zell am See, kan I også booke en lejlighed via Booking.com

Bad Gastein – Uge 8

Selvom uge 8 også er højsæson i Bad Gastein, udelukker det ikke en billig skirejse til Gasteinerdalen i netop uge 8.

Hostel Hindenburg er både prisen og antallet af stjerner lavt, men hyggen og skiløbet fejler ikke noget. Fra hotellet er der en dog en solid gåtur op ad bakke til den nærmeste lift. Overvej at tage skibussen, hvis du vælger Hostel Hindenburg til din billige skirejse til Bad Gastein i uge 8.

Billige skirejser Østrig uge 8

Billige skirejser til Italien i uge 8

Livigno, Canazei og Passo Tonale er tre populære destinationer for danskere, der gerne vil på skiferie i uge 8. Canazei er velegnet til kør-selv skiferie, mens den længere køretid til både Livigno og Passo Tonale gør de to sidstnævnte skirejsemål mere oplagte til skirejser med fly.

Canazei – Uge 8

I Canazei er det ikke muligt at finde indkvartering, der både tilbyder ski-in og ski-out. Pisten slutter i den ene ende af byen, og liften kører op igen i den anden ende.

Et godt forslag til indkvartering til en billig skirejse til Canazei i uge 8 er de billige Casa Dolavilla-lejligheder, som ligger omtrent midt i Canazei. Jeg har selv boet her. Standarden er bestemt ikke luksuriøs, men lejlighederne er store og funktionelle.

Livigno – Uge 8

I Livigno er både mad og drikke billig på alle tider af året.

Skirejser til Livigno i uge 8 finder du billigst som kør-selv skirejser. Det tager 15-16 timer at køre fra København til Livigno. Derfor er flyet alt andet lige en mere behagelig mulighed, hvis du gerne vil på skiferie i højtliggende og snesikre Livigno i den populære uge 8.

Du bor godt og billigt i eksempelvis disse Bait da Domenin-lejligheder, som ligger i hjertet af Livigno.

Passo Tonale – Uge 8

Uanset hvornår du gerne vil på skiferie, er Passo Tonale et godt valg for dig, der ønsker en børnevenlig og billig skirejse. Passo Tonale ligger højt og snesikkert, og er en af Alpernes mest solrige destinationer.

Billige skirejser Italien uge 8

Billige skiferier til Frankrig i uge 8

Billige skirejser til Frankrig er svære at finde, især i uge 7 og uge 8, som er blandt de mest populære skiferieuger hos frankofile skiløbere.

Skirejser med fly er oftest det mest oplagte valg til dig, der gerne vil på skiferie i Frankrig. Køretiden i egen bil er lang, uanset om du vælger Val Thorens, Alpe d’Huez, Tignes eller et helt fjerde fransk skisportssted.

Val Thorens – Uge 8

Da temaet i denne artikel er billige skirejser i uge 8, er det umuligt ikke at nævne de slidte og billige lejligheder i Neves- og Glaciers-bygningerne oppe på Rue de Gébroulaz (bargaden i Val Thorens).

Disse små lejligheder er perfekte til en billig skirejse til Val Thorens i uge 8. Du får dog ikke meget mere end tag over hovedet, et toilet og en seng.

Indkvartering i en  Les Neves / Les Glaciers-lejlighed kan bookes som en del af en pakkerejse hos eksempelvis Nortlander eller som ren indkvartering hos Booking.com.

Alpe d’Huez – Uge 8

Selve Alpe d’Huez by ligger i cirka 1.850 meters højde og med pister, der starter helt oppe i 3.300 meters højde er Alpe d’Huez også i uge 8 et populært valg, når danskere booker skirejser.

Book en pakkerejse med fly til Grenoble eller Chambéry lufthavn, så er der kun et par timers transfer i bus til godt skiløb og fransk alpehygge.

Overnatning finder du ikke meget billigere end på Danskis eget Hotel Le Refuge, som ligger under 100 meter fra pisten.

Også Danskis søsterselskab Nortlander har et stort udvalg af indkvarteringsmuligheder i Alpe d’Huez.

Tignes – Uge 8

Præcis som i Val Thorens og Alpe d’Huez, er det også muligt at finde billige skirejser til Tignes i uge 8, hvis du sørger for at booke skirejsen i god tid.

Da det er dyrt at spise ude i Tignes, kan et hotel med halvpension være en smart genvej til en billigere skiferie. I den forbindelse bør du kaste et blik på Nortlanders Apartment Hameau du Borsat, som er et både billigt og velbelliggende 3-stjernet hotel tæt på centrum af Tignes (Val Claret).

Foretrækker du en lejlighed, så overvej at booke en lejlighed i Rond Pond de Pistes.

Billige skirejser Frankrig uge 8

Billige skiferier til Norge i uge 8

Norge virker som en magnet på danske børnefamilier i skolernes vinterferie. Uge 7 og uge 8 er sammen med nytårsugen den absolutte højsæson på norske skisportssteder. Her er lidt hjælp til dig, der leder efter billige skirejser til Norge i uge 8.

Trysil – Uge 8

Familier, der ønsker at booke en billig skirejse til Trysil i uge 8, kan overveje indkvartering i en af de mindre Trysilfjell-lejligheder i centrum af Trysil Turistsenter. Der er kort afstand til både skiløb, spisesteder og indkøbsmuligheder.

Allerbilligst bliver det dog, hvis du booker en hytte i Fageråsen Hytteområde på den anden side af trysilfjellet.

I Fageråsen er der dog færre hytter, som ligger tæt på pisten sammenlignet med Trysil Turistsenter, så husk at tjekke afstanden til skilift og piste, inden du booker.

Hafjell – Uge 8

Hafjell er også en yderst populær og snesikker destination for danskere, der gerne drejer skispidserne mod nord i uge 8.

Det er især de billige Alpingrenda-lejligheder tæt ved gondolliftens dalstation, der er interessant for danske skiløbere på jagt efter billige skirejser i uge 8 til Hafjell.

Hvis du gerne betaler lidt mere for bedre lejligheder, kan du overveje Sørlia-lejlighederne, som ligger lidt længere oppe på fjeldet, men stadig med ski-in/ski-out (næsten) til Hafjells pister.

Hemsedal – Uge 8

Du kan også finde billige skirejser til Hemsedal i uge 8, hvis du ønsker det. Fravælg de nye lækre lejligheder i SkiStar Lodge, og vend i stedet blikket mod billigere indkvartering.

Til discountskiferie i uge 8 kan du vælge de billige Bakken-lejligheder, der ligger cirka 100 meter fra børnebakkerne nede i centrum. Hvis I er 10-12 personer, der rejser sammen, er også de velbeliggende Veslestølen-hytter et billigt valg, når hyttelejen udregnes pr. person.

Billige skirejser Norge uge 8

Billige skirejser til Sverige i uge 8

Sverige er garant for billige skirejser året rundt. Både hytter, hoteller og lejligheder er billige i Sverige, også i uge 8. Her er forslag til indkvartering til din svenske skirejse i uge 8 på tre af de mest populære destinationer.

Sälen – Uge 8

Skirejser til Sälen er et populært valg, når danskerne shopper skiferie inden sæsonstart. Antallet af højdemeter er ikke imponerende, men priserne på gode lejligheder og store hytter er lavere end i både Norge og alperne.

Sparsommelige skiløbere, der gerne vil bo tæt på pisterne i Lindvallen, og selv lave mad i eget køkken, kan vælge de billige 6-personers “rækkehytter” i Gula Byn.

En lejlighed i Hundfjället Stugby vil også være en god base for en billig skiferie i Sälen.

Idre Fjäll – Uge 8

Svenske Idre Fjäll ligger nummer tre på listen over de mest populære skisportssteder i Sverige.

Hvis du gerne vil billigt på ski i Idre Fjäll i uge 8, kan du bo i en af de populære 6-personers tømmerhytter (40 kvm), som ligger i Skogsbyn, Fjällbyn og Gammelbyn. Her bor du småt, hyggeligt, billigt og godt.

Også de større og kun marginalt dyrere Type 9C”-lejligheder rimer godt på billige skirejser til Idre Fjäll i uge 8.

Isaberg – Uge 8

En hel uges skiferie i Isaberg er i overkanten for alle andre end nybegyndere.

Uanset om du nøjes med en forlænget weekend eller booker en hel uges skiferie på det største skisportssted i Sydsverige, er det svært at finde billigere indkvartering end i af de hytter, der ligger lige ved pisterne.

Du kan booke hytterne direkte, via Booking.com eller hos Fjällferie.dk.

Hvis du er et campingmenneske, kan du også vælge at overnatte på Isabergs egen campingplads, som også er åben om vinteren.

Billige skirejser Sverige uge 8

Find det komplette udvalg af skiferier i uge 8

Læs også guides til: 

Menu