Om Chamonix | Pistekort | Vejr og webcams
Pister: 172 km | Højde: 1.035 – 3.842 m.o.h.
Begyndere: | Øvede: | Eksperter: | Off-piste: | Snesikkerhed: | Charme: | Afterski:
Se de 10 bedste hoteller i Chamonix.
Chamonix er en charmerende fransk alpeby med cirka 9.000 indbyggere, der er kendt for sine smukke omgivelser og fantastiske skiløb. Området ligger ved foden af Mont Blanc i regionen Auvergne-Rhône-Alpes i det sydøstlige Frankrig, og er kendt for forrygende skiløb både på pisterne og ikke mindst i offpisten.
Området er også populært på grund af sit fantastiske vejr og gode sneforhold, som hvert år trækker skiløbere til fra hele verden. I Chamonix kan man normalt regne med sne fra december til april, og solskin er ikke en mangelvare på en skiferie hertil.
Masser af skiløb i og omkring Chamonix
Skiområdet i Chamonix er kendt for sine varierede pister, som passer til alle niveauer af skiløbere. Området har alt fra nemme grønne pister til udfordrende sorte pister, hvor der altså findes noget for enhver smag.
Er der alligevel ikke nok udfordringer i Chamonix, så er der også mulighed for at tage en dag på ski i andre nærliggende områder, såsom Les Houches og La Rosiere som ligger i samme dal på hver sin side af Chamonix.
For dem der har lyst til at prøve noget nyt, er der også mulighed for helikopter-skiing, hvor man kan stå på ski på uopdagede områder i Alperne.
Det tilbydes af flere virksomheder i Chamonix, og det er unikt at kunne prøve på en skiferie til Frankrig, da det faktisk ikke er tilladt i Frankrig. Men grundet Chamonix gode placering op til både Schweiz og Italien, så kan man altså få lov at flyve højt og opleve helt uberørte bjergtoppe med helikopter.
Børn og begyndere på ski i Chamonix
Selvom Chamonix henvender sig meget til de rutinerede skiløbere, så findes der dedikerede områder, hvor selv børn og helt nye skiløbere kan være med.
Området omkring Les Planards er det ideelle sted for børn og begyndere at prøve kræfter med skiløbet. Dette område har bløde bakker og brede pister, der giver mulighed for at lære de grundlæggende skiteknikker i et sikkert og afslappet område.
Man kan ligeledes besøge området Le Savoy, hvor pisterne ikke er alt for stejle, men med mulighed for at få udfordring til begyndere.
Området rummer også børnevenlige faciliteter som børneområder, rullebånd og legeområder i sneen. Det gør særligt Le Savoy populært for familier, hvor børnene skal på ski for første gang.
Se de 10 bedste hoteller i Chamonix.
Et skiløbsmekka for den rutinerede skiløber
Man hører til Chamonix blive nævnt blandt de bedste skiløbere i verden og i relation til skikonkurrencer indenfor offpist skiløb, og det er ikke uden grund.
En af områdets helt spektakulære offpiste muligheder er La Vallée Blanche som regnes for en af de mest ikoniske skiruter i verden.
Denne rute er kun for rutinerede skiløbere og starter fra Aiguille du Midi og fører skiløbere gennem storslåede bjerglandskaber i uberørt sne.
Det er dog en rute, hvor det anbefales, at man følges med en guide og sørger for at have det nødvendige sikkerhedsudstyr med i rygsækken.
Man kan også begive sig ud i Grands Montets området, som er kendt for sine udfordrende terrænparker og stejle pister.
Dette område i Chamonix er derudover også kendt for gode muligheder for at køre på ski i dyb puddersne. Pisterne her findes i flere forskellige sværhedsgrader og er et fantastisk sted for dem, som søger adrenalinfyldt skiløb.
I denne sammenhæng er det også værd at nævne området omkring Brévent-Flégère, som byder på en bred vifte af pister, som passer til forskellige niveauer på ski.
Når det er sagt, er området dog særligt populært hos skiløbere, som foretrækker røde og sorte pister. Fra toppen af Brévent-Flégère kan man, foruden at få forrygende skiløb, nyde udsigten over Europas højeste bjerg, Mont Blanc.
Charmerende fransk stemning og masser af liv
Chamonix kan som mange andre populære franske skidestinationer levere den franske stemning i byen, som er en god blanding af moderne butikker og franske bygninger. Uanset om man er til shopping, god mad eller at gå på opdagelse i den franske kultur, så finder man alt, hvad man måtte ønske i Chamonix.
Se de 10 bedste hoteller i Chamonix.
Maden i Chamonix er en oplevelse i sig selv, og byen har flere gode restauranter, der serverer både traditionel fransk mad og internationale retter.
Man kan nyde alt fra raclette og fondue til en lækker italiensk pizza. Der er også flere caféer og bagerier, hvor man kan nyde en kop kaffe og en croissant eller andet fransk bagværk.
Afterski er naturligvis også en stor del af en skiferie i Chamonix, og der er flere barer og klubber, hvor man kan fortsætte festen efter en lang dag på pisten.
Der er forskellige typer afterski at vælge imellem, så det er muligt at finde noget til enhver smag uanset, om man er til at danse på bordene og poppe champagne, eller om man hellere vil sidde i rolige omgivelser og nyde en kold øl eller en varm chokolade.
Transport til og indkvartering i Chamonix
Transport fra Danmark til Chamonix er nemt, og der er flere måder at komme dertil på. Man kan tage fly til Geneve og derefter tage en bus eller taxa til Chamonix.
Der går også tog fra Geneve til Chamonix, hvilket er en god mulighed for dem, der ikke ønsker at køre eller tage en bus. Vælger man i stedet at pakke bilen og køre afsted, så er der cirka 1.300 kilometer fra den dansk-tyske grænse.
Chamonix byder også på et stort udvalg af overnatningsmuligheder lige fra luksuriøse hoteller til hyggelige hytter og lejligheder. Man kan helt sikkert finde det perfekte sted at bo, uanset om du er på udkig efter noget i centrum af byen eller i et mere roligt område.