Om Sauze d’Oulx | Pistekort | Vejr og webcams
Italienske Sauze d’Oulx er en del af Via Lattea med sine 400 km. pister for alle niveauer. Sauze d’Oulx er en virkelig hyggelig gammel bjergby, hvor der siden er blevet bygget til og kommet nye huse og boligblokke. Her er gang i den og rigeligt med afterski-steder, barer, restauranter og generelt liv om aftenen. Der kører en gratis skibus hver 5-10 min. rundt i hele byen, hvilket gør det nemt at komme til lifterne, hvorend man befinder sig.
Skiløbet er bedst egnet til let øvede og opefter. Sauze d’Oulx er kendt for lange velpræparerede pister. Liftsystemet er af lidt ældre dato, men det er funktionelt. Skiløbet kan varieres med dagsture til Sansicario, Sestriere og endda helt over til Montgenevre i Frankrig.