Kør-selv skiferie Hafjell

Forside » Norge » Hafjell » Kør-selv

Kør selv Hafjell
Om Hafjell | Pistekort | Lejligheder | Hoteller | Kør selv info | Billeder | Vejr og webcams

Kør-selv skiferie til Hafjell er en oplagt mulighed.

Motor- og motortrafikvejen E6 fører dig direkte fra Oslo til Hafjell. Der er 200 kilometer og godt og vel 2 timers kørsel fra Oslo til Hafjell. Hastighedsgrænsen svinger mellem 80 og 110 kilometer i timen.

Vejene mellem Oslo og Hafjell er fine. Selv en forhjulstrukken dansk familiebil kan problemfrit køre fra Oslo til Hafjell. Kun i helt ekstraordinært vintervejr, vil du have brug for snekæder for at nå frem til Hafjell centrum og skiområdet.

Hvis du har lejet en hytte oppe på fjeldet (f.eks. på Mosetertoppen eller nær Gaiastova), har du dog brug for en bil med enten snekæder eller firhjulstræk. Selv mange dage efter seneste snevejr er de stejle grusveje i hytteområderne ofte snedækkede eller isglatte.

Du kan booke din indkvartering i Hafjell hos et dansk lavprisrejsebureau som eksempelvis Alltime Travel eller et af de mere etablerede rejsebureauer FJÄLLFERIE eller Norsk Rejsebureau.

Der er gode parkeringsmuligheder ved næsten alle hytter og lejligheder i Hafjell. Det er som regel ikke et problem at finde parkeringspladser i Hafjell, heller ikke i højsæsonen (som er dagene omkring jul, nytår og påske samt ugerne 7, 8 og 9).

Husk dog, at nordmænd kun yderst sjældent salter på deres parkeringspladser. Pas på, at du ikke skvatter på den glatte is, når du stiger ud af bilen.

Læs også: Færger fra Jylland til Norge | Vi sejler fra København til Oslo

Opladning af elbiler

Opladning af elbiler ved gondolliftens dalstationI Hafjell er der god mulighed for at få fyldt kWh på din el- eller hybridbil.

På parkeringspladsen ved gondolliftens dalstation ligger der 7 x 22 kW-ladere, som kan lade via CloudCharge-app’en. På Circle K-tankstationen nær centrum er der for nylig opsat 20 Tesla hurtigladere. Ved Hafjell Hotel ligger to 22 kW-ladere. Ved FAVN på Mosetertoppen finder du ligeledes 10 stk offentligt tilgængelige 22 kW-ladere, som kan lade via QR-kode/betalingskort eller Circle Ks app.

Derudover er efterhånden en del hytter og lejligheder, som har private 22 kW-ladere til egne gæster.

Desværre er opladekulturen ikke meget bedre i Norge end i Danmark. Elbilejere kan også i Hafjell finde på at “langtidsparkere” foran ladestanderne, hvilket i højsæsonen kan gøre det bøvlet for andre elbilejere at finde en ledig lademulighed tæt på.

Tog til Hafjell

Hvis du gerne vil på skiferie i Hafjell, kan du også vælge at tage toget fra Oslo til Lillehammer Stasjon, og derfra bus eller taxa.

Læs mere på Vy.no (det norske statslige jernbaneselskab).

Bus til Hafjell

I vintersæsonen er der enkelte direkte busser, som kører mellem Oslo og Hafjell. Læs mere på www.nettbuss.no.

Menu