Lejligheder i Serfaus-Fiss-Ladis

Forside » Østrig » Serfaus-Fiss-Ladis » Lejligheder

Om Serfaus-Fiss-Ladis | Pistekort | Lejligheder | Hoteller | Kør selv info | Billeder | Vejr og webcams

Standarden på lejligheder i Serfaus-Fiss-Ladis er imponerende høj. Næsten alle lejligheder i både Serfaus og Fiss er moderne og rummelige. Mine anbefalinger af gode lejligheder i Serfaus og Fiss er derfor primært baseret på pris og placering i forhold til pister og lifter. Jeg har selv overnattet på Aparthotel Alpendiamant, som ligger yderst centralt placeret i forhold til både skiløb og restauranter/natteliv i Serfaus. De to andre lejligheder som jeg anbefaler i henholdsvis Serfaus og Fiss, har jeg ikke boet i, men kun besøgt/fotograferet.

A CASA Elements

Darreweg 32
6534 Serfaus

Serfaus Fiss Ladis Lejlighed A CASA Elements

A CASA Elements er et nyt og virkelig lækkert lejlighedskompleks, der ligger øverst i Serfaus. Lejlighederne i A CASA Elements har alle en fantastisk udsigt mod bjergene og ned over Serfaus by. Fra lejlighederne er der cirka 400 meter hen til nærmeste piste og gondollifterne “Komperdellbahn” og “Alpkopfbahn”. (Google Maps skriver 750 meter, da Google ikke ved, at der findes en fodgængertunnel langs Plojenweg).

Hvis du vælger indkvartering her, er det mest komfortabelt at booke natopbevaring af ski og skistøvler i depotet ved gondolliften. Du kan få morgenbrød leveret til lejligheden. Du bestiller blot via en seddel i receptionen. Hvis I er mange, der gerne vil bo sammen, kan I booke Chalet Elements, der ligger lige ved siden af hovedbygningen.

Læs mere om A CASA Elements på Hotels.com eller Booking.com.

Aparthotel Alpendiamant

Dorfbahnstraße 78 A
6534 Serfaus

Serfaus Fiss Ladis Lejlighed Aparthotel Alpendiamant

En lejlighed i Aparthotel Alpendiamant er et perfekt valg til dig, der gerne vil bo både godt og centralt i Serfaus. Her bor du i store og rummelige lejligheder med fuldt udstyret køkken og separate soveværelser med gode senge. Fra lejlighederne er der kun 100 meter ned til de centrale gondollifter. Når dagens skiløb er forbi, kan du dreje fra pisten og køre direkte ned til afterskistedet Patschi. Herfra er der kun få skridt hjem.

Der er et wellness center i stueetagen, hvor du kan løsne de ømme muskler i en håndfuld forskellige saunaer (almindelig sauna og biosauna) og bade (dampbad, koldt bad og varmt bad). Du kan bestille og spise morgenbuffet i et lille hyggeligt spiselokale, der også ligger i stueetagen. Alternativt kan du vælge at få leveret morgenbrød direkte til din lejlighed. Aparthotel Alpendiamant har egen garage med gratis parkering til cirka 10 biler.

Lejlighederne er perfekte til både mindre grupper og børnefamilier.

Læs mere om Aparthotel Alpendiamant på Booking.com.

Haus Sonnenterrasse

Obere Dorfstraße 5
6533 Fiss

Serfaus Fiss Ladis Lejlighed Haus Sonnenterrasse

De fleste lejligheder i Fiss by ligger et stykke fra pister og lifter. Haus Sonnenterrasse er en behagelig undtagelse. Her bor du cirka 200 skridt (op ad bakke) fra de tre centrale gondollifter, som starter fra den øverste del af Fiss.

Lejlighederne er moderne og rummelige, men stadig med en god portion østrigsk alpestemning.

I alle lejligheder er der fuldt udstyret køkken og eget bad/toilet.

Du kan spise morgenmad (som buffet) eller få leveret morgenbrød til lejligheden.

Der er et begrænset antal private parkeringspladser ved Haus Sonnenterrasse, som ligger både roligt og centralt.

Læs mere om Haus Sonnenterrasse på Hotels.com.

Menu