Sankt Anton Pistekort

Forside » Østrig » St. Anton » Pistekort

Om St. Anton | Pistekort | Lejligheder | Hoteller | Kør selv info | Billeder | Vejr og webcams

Find rejser til St. Anton hos: Danski | Nortlander | SKILINKThinggaard

Pistekort St. Anton

Med et “Ski Arlberg”-liftkort har du automatisk adgang til alle pistekortets lifter og 305 km præparerede pister.

Du kan se det nyeste pistekort for St. Anton am Arlberg og “Ski Arlberg” nedenfor.

Pistekort St. Anton

St. Anton pistekort (Klik på billedet for at se pistekortet i fuld størrelse)

Hvis du bor i St. Anton, vil du slå de fleste sving på pisterne i området mellem Stuben, St. Christoph, St. Anton og St. Jakob.

Du skal have gode ben og være yderst målrettet, hvis du skal helt over på pisterne i den nordlige del af skiområdet nær Warth og Schröcken.

Det er teknisk set korrekt, at der er 305 km præparerede pister i et sammenhængende skiområde, men flere steder i området spilder du tid på transport, uden at få højdemeter på kontoen. Eksempelvis kører du både op og ned med Flexenbahn-gondolen, som forbinder skiområderne nær Stuben og Zürs.

Heldigvis er de cirka 100 km pister nær St. Anton også de sjoveste.

Her er både potentielt hals- og benbrækkende sorte pister, og lettere røde og blå pister.

Udvalget af regulære og brede pister er lille i St. Anton. Mulighederne for pistefræs er begrænsede. De bedste muligheder for brede carvingsving i høj fart finder du på pisterne nær Kapall-toppen og på Rendl-siden.

Tag i stedet til Saalbach-Hinterglemm, Livigno eller Hemsedal, hvis du elsker skiløb i høj fart på brede og velpræparerede pister.

Til gengæld er bjergsiderne omkring St. Anton ideelle til dig, der foretrækker off-piste skiløb og puddereventyr.

Moderne stolelifter og effektive små gondoler

Fraregnet stoleliften Gampenbahn er liftsystemet i St. Anton yderst moderne.

De fleste stolelifter er moderne “detachable” stolelifter, der sænker farten når du stiger på og af, men i øvrigt løfter dig til toppen i høj fart.

Næsten alle stolelifterne har desuden vindskærm, som kan vippes ned, når det blæser eller sner. Nogle af stolelifterne har desuden varme i sædet.

Områdets gondollifter er ligeledes både komfortable og hurtige. Kun den store Vallugabahn 1 er ofte lig med ventetid før afgang, og trængsel på turen op.

Gondollifterne er dog ikke særligt sjove for børn, unge eller små skiløbere. Der puffes og masses, når gondolerne skal fyldes, og der tages ikke meget hensyn til små størrelser.

Forældre med mindre børn kan med fordel bruge områdets stolelifter i stedet, eller tage til et mere børnevenligt skiområde.

Børnebakker i St. Anton

Pisterne i St. Antons skiområde er generelt svære.

Børn og nybegyndere vil blive alvorligt udfordret under skiferien i St. Anton. Der findes mange skisportssteder i Østrig, som er mere børnevenlige end St. Anton (eksempelvis Wagrain, Obertauern, Saalbach-Hinterglemm og Dorfgastein).

Helt nede ved St. Anton by er der dog flere langsomme træklifter og børnevenlige tæppelifter, som sammen med enkelte flade børnebakker også gør det muligt for absolut nybegyndere at få en god start på skiferien i St. Anton.

Let øvede skiløbere kan hygge sig på de blå pister “50”, “55” og “56”, som fører ned til St. Anton by og den ligeledes blå piste “100” langs den lange stolelift “Valfagehrbahn”.

Den blå piste “100” er dog ret stejl på det sidste stykke, og når den er opkørt og puklet sidst på dagen, er den ikke sjov for uerfarne skiløbere.

Menu