Kørselsvejledning Isaberg

Forside » Sverige » Isaberg » Kør-selv

Kør Selv Isaberg

Om Isaberg | Pistekort | Overnatning | Kør selv info | Billeder | Vejr og webcams

Transport til Isaberg foregår ofte i egen bil.

Jyder kan sejle fra Frederikshavn til Göteborg med Stena Line (se priser og sejlplan). Sejladsen tager cirka 3,5 timer. Derefter tager det knap halvanden time at køre de 130 kilometer fra Göteborg til Isaberg.

Fynboer og københavnere kan sejle fra Helsingør til Helsingborg (der er afgang hvert kvarter og overfarten tager kun 20 minutter) eller køre via Øresundsbroen.

Der er 180 kilometer (2 timers kørsel) fra Helsingborg til Isaberg.

Der er 280 kilometer (3 timers kørsel) fra København til Isaberg.

Vejene fra Malmø, Helsingborg eller Göteborg til Isaberg er fine og sikre.

Kørslen foregår på enten motorvej med max. hastighed på 120 kilometer i timen eller asfalterede hovedveje med tilladte hastigheder, der svinger mellem 70 og 100 kilometer i timen.

Selv i snevejr bør det være problemfrit at køre til Isaberg. Kun på den sidste kilometer fra hovedvejen og op til den store parkeringsplads vil måske der være behov for snekæder i tilfælde af glat føre.

Hvis I har glemt snekæderne derhjemme, kan I vælge at parkere nede ved Isabergs hytteområde og dermed undgå den sidste stejle kilometer op mod Isabergstoppen.

Hvis skal direkte til pisterne, så kør til Isabergstoppen, 330 27 Hestra.

Når I ankommer til Isaberg, skal bilens chauffør blot følge skiltene med “Mand på træklift”.

Ønsker I at køre til jeres hytte først, skal I indstille GPSen på Isaberg Mountain Resort, Nissastigen, 332 33 Gislaved.

Ved Isabergstoppen ligger der en stor parkeringsplads. Det er gratis at parkere og der er plads til mange biler på den store parkeringsplads ved Isaberg.

Tæt ved parkeringspladsen kan I købe liftkort og leje skiudstyr.

Ifølge de svenske parkeringshjælpere, der guider bilerne på plads, er der næsten altid ledige parkeringspladser, uanset ugedag og klokkeslæt.

Læs også: Guide til kør-selv skiferie

Menu