Lofsdalen

Forside » Sverige » Lofsdalen

Skiferie i Lofsdalen
Om Lofsdalen| Pistekort | Vejr og webcams

Pister: 25 stk| Højde: 633 – 1125 m.o.h.

Begyndere: | Øvede: | Eksperter: | Off-piste: | Snesikkerhed: | Charme: | Afterski:

Find indkvartering i Lofsdalen her: Booking.com

Lofsdalen er et område godt oppe i Sverige, hvor 27 kilometer piste giver plads til alle niveauer af skiløbere. Det er et forholdsvis lille område, men køerne er korte, og du får de ideelle forhold til familieferien.

Både øvede og helt nye begyndere kan få noget ud af ferien, og selvom området ikke er stort, har det én af de længste oplyste piste i verden. Langrend, alpinski og muligheder for alle – skiferie i Lofsdalen har det hele.

Ski i Lofsdalen – forhold og niveauer

Skiferie i Lofsdalen er den ideelle destination til dig, der elsker at stå på ski, men skal af sted med helt små børn eller børn, der ikke har prøvet skisport før. De 25 piste strækker sig fra de grønne og nemmeste til de sorte og sværeste, så børn og nybegyndere kan lære, uden at erfarne skiløbere skal nøjes.

3 af pistene er grønne og velegnede til dig, der skal lære at begå dig i sneen. 8 er blå og perfekte til alle, uanset om du er erfaren og bare vil sætte farten lidt ned eller er nybegynder og klar på en udfordring.

8 af pisterne er røde, og de sidste 6 er naturligvis sorte. Der er altså rig mulighed for at udfordre dig selv på din skiferie i Lofsdalen.

De forskellige piste giver dig mulighed for at veksle mellem niveauerne, og du kan øve dig og suse rundt, som du vil. Få styr på nye teknikker, eller lær hele området at kende.
Rejser du med børn, kan de trygt komme på skiskole og få timevis af sjov med jævnaldrende og voksne, der ved, hvordan de passer på dem.

Aktiviteter til din skiferie i Lofsdalen

På din skiferie i Lofsdalen kan du prøve én af de længste oplyste piste i verden og køre 3 kilometer efter mørkets frembrud. Hvis du virkelig vil have fart over feltet, kan du også leje en snescooter og tage en tur ud i den hvide natur. Lofsdalen har nemlig 150 kilometers markerede ruter, så du kan køre sikkert og nyde den smukke udsigt. Du kan køre alene eller med en guide, så du ikke farer vild.

Er alpinski ikke så meget for dig, kan du også tage nogle ture rundt på de over 120 kilometers velpræparerede langrendsspor, som tager dig rundt i det svenske nord. Hvis du er heldig, kan du også komme ud på rensdyrtur i slæde!

En skiferie i Lofsdalen vil selvfølgelig ikke være komplet, hvis der ikke var noget til børnene: Områdets maskot, Loffe, tager dem med ud på eventyr i snebakkerne, så de kan gå på opdagelse med voksenopsyn og sikkerheden i top.
Der er også mulighed for underholdning i Aktivitetshuset, hvor der både er bowling og legeland. På den måde kan både børn og voksne få en sjov ferie uden at være afhængige af hinanden.

Godt at vide før din skirejse i Lofsdalen

Sverige er et herligt land, og en skiferie i Lofsdalen er ét af de bedre steder at tage hen, når du efterhånden har godt styr på sporten. Hvis du er på udkig efter en billigere skiferie, er det her et godt bud, og området er både utrolig børne- og begyndervenligt.

På din skirejse i Lofsdalen er det ikke afterski, du skal komme efter, for selvom der er mulighed i nogle af barerne, er det ikke et knudepunkt for fest. Området er meget familievenligt og perfekt til dig, der gerne vil sætte farten lidt ned.

Hvis du vil ud på offpist, kan det sagtens foregå her, men du skal ikke forvente de samme ekstreme forhold, som kan forekomme i for eksempel Østrig. Lofsdalen er et fremragende skisportssted med skøn natur og gode bjerge, og tager du af sted uden for den typiske skisæson, kan du være heldig at få en hel pist for dig selv!

Find indkvartering i Lofsdalen her: Booking.com

Menu