Toldregler i Norge: Simpel guide og oversigt

Når du rejser mellem Danmark og Norge, er det vigtigt at kende toldreglerne for madvarer, alkohol og tobak, da Norge ikke er medlem af EU-samarbejdet.

Der er en grænse på 6.000 norske kroner for varer, du må tage med ind i Norge. Vores guide er vejledende, og vi anbefaler, at du læser de konkrete regler på Skat.dk og Toll.no. Du kan også bruge kvoteappen til at udregne kvoter.

Har du spørgsmål til et specifikt produkt? Hop til det rette afsnit:

Toldregler i Norge: kort fortalt

Her er 5 punkter, der kan besvare de fleste spørgsmål om toldreglerne i Norge.

  1. Hvis du rejser som turist, må du maksimalt medbringe varer (toldfrit) med en samlet værdi på 6.000 NOK (cirka 4.180 DKK).
  2. Som turist skal du ikke medregne den bagage, du tager med tilbage til Danmark efter din rejse til Norge. Det vil sige tøj, mobiltelefon, smykker, computer og lign.
  3. Hvis du overstiger grænsen på 6.000 NOK, skal du betale 25 procent moms på de fleste varer. Find en importberegner her, hvis du vil vide, hvor meget du skal betale i moms.
  4. Danske turister må medbringe 200 cigaretter/cigaretpapirer eller 250 gram tobak pr. person. Ved ankomst til en norsk lufthavn, kan du købe 100 cigaretter eller 125 gram tobak pr. person.
  5. Hvis du IKKE medbringer cigaretter eller tobak, må du som udgangspunkt medbringe: 1 liter spiritus, 1,5 liter vin og 2 liter øl pr. person.

Alkohol: Her er de norske toldregler

Du må gerne medbringe alkohol til Norge, når du rejser fra Danmark. Du skal dog være opmærksom på mængderne, som er relativt begrænsede.

Type og alkoholprocent Toldfri mængde
Spiritus og likør: 22% – 60% 1 liter
Vin og lignende: 2,5 % – 22 % 1,5 liter
Øl, cider og lignende: 2,5 % 4,7 % 2 liter

Bytteregler: For at gøre det hele lidt mere indviklet er der også bytteregler for kvoterne. Det betyder, at du kan ombytte spirituskvoten (1 liter) til 1,5 liter vin eller øl. Du kan også ombytte vinkvoten (1,5 liter) til samme mængde øl.

Import af alkohol til norge

Udover de norske toldregler for mængden af alkohol, er der også et par andre regler, du bør være opmærksom på.

  • Det er ikke tilladt for personer under 18 år at medbringe alkohol.
  • Person mellem 18 og 20 år må ikke medbringe spiritus med en alkoholprocent på mere end 22%. De må dog gerne medbringe øl og vin med en alkoholprocent på under 22%.
  • Du må ikke medbringe spiritus med en alkoholprocent på mere end 60%.
  • Drikkevarer med under 2,5% alkohol bliver ikke medregnet i din kvote.

Hvis du overstiger din kvote, skal du betale moms efter gældende satser. Se de aktuelle satser.

Tobak: Her er de norske toldregler

Der er stramme toldregler i Norge for indførsel af tobak og snus. Herunder kan du se, hvor meget tobak du lovligt kan indføre til Norge uden told.

Type Toldfri mængde
Cigaretter 200 stk.
Tobak 250 gram
Tobaksprodukter (fx snus) 200 stk.
Cigaretpapir/hylster 200 stk.

Hvis du overstiger din kvote, skal du betale moms efter gældende satser. Se de aktuelle satser.

Fødevarer: Her er de norske toldregler

Toldreglerne i Norge inkluderer også fødevarer – blandt andet kartofler, kød og mejeriprodukter.

Danmark er et EØS-land, hvilket gør det nemmere at tage madvarer med til Norge.

Reglerne er enkle: Du må medbringe op til 10 kilo (animalsk) mad . Det vil sige kød og mejeriprodukter. Den samlede værdi må ikke overstige 6.000 NOK – så lad de dyre wagyu-bøffer ligge hjemme i fryseren.

Kvoten gælder for alle over 12 over. Børn under 12 år kan medbringe mineralvand, chokolade og sukkerprodukter.

OBS: Du kan ikke medbringe kartofler til Norge, medmindre du har en speciel tilladelse til netop dette. Hvorfor? Læs forklaringen her

Du kan læse mere om grænserne for import af fødevarer hos Toll.no.

Flyttegods: Her er de norske toldregler

Hvis du skal flytte til Norge, er der specielle regler for indførsel af dit flyttegods, som du skal være opmærksom på. De fleste af dine møbler kan du indføre toldfrit, hvis du har boet i uden for Norge i et år, og nu skal bruge dem i Norge.

Toldregler i norge ved flytning

Undtaget er bil, erhvervsudstyr, madvarer, alkohol, tobak og nyerhvervede ting. Disse ting er ikke fritaget for afgift. Der er også restriktioner for planter.

Flyttegodserklæringer kan findes på Toll.no.

Valuta: Her er de norske toldregler

Husk, at der er en grænse for, hvor mange kontanter du må tage med til Norge. Grænsen ligger på maksimalt 25.000 NOK (17.400 DKK).

Hvis du vil medbringe mere end 25.000 NOK, skal du informere det norske toldvæsen. Hvis du ikke gør dette, kan du risikere at blive straffet med en bøde på 20% af beløbet. Bemærk at kreditkort, rejsechecks og bankoverførsler ikke tæller med i grænsen.

Lægemidler: Her er de norske toldregler

Du kan tage medicin med på ferie i Norge, så længe det er til eget brug (max et års forbrug). Det er vigtigt, at du har en recept eller lægeerklæring med for at kunne dokumentere, at medicinen er til eget brug.

Original emballage og medicinliste bør også følge med. Det er aldrig tilladt at tage medicin med til andre end dig selv.

Ofte stillede spørgsmål om toldregler i Norge

Her kan du hurtigt finde svar på nogle af de mest stillede spørgsmål om toldregler i Norge.

❔ Hvor meget alkohol må man tage med til Norge?

Hvis du IKKE medbringer cigaretter eller tobak, må du som udgangspunkt medbringe: 1 liter spiritus, 1,5 liter vin og 2 liter øl pr. person. Husk, personer under 18 år må ikke medbringe alkohol.

❔ Hvor meget øl må man tage med til Norge?

Du må som udgangspunkt tage 2 liter øl med til Norge. Du kan dog bytte spiritus- og vinkvoter til ølkvoter, så du i alt må medbringe 5 liter øl (hvis du ikke medbringer andet spiritus eller vin).

❔ Hvor meget vin må man tage med til Norge?

Du må som udgangspunkt tage 1,5 liter vin med til Norge (alkoholprocent: 2,5-22%). Du kan dog bytte dine spirituskvoter til vinkvoter, så du i alt må medbringe 3 liter vin (hvis du ikke medbringer andet spiritus eller øl).

❔ Hvorfor må man ikke tage kartofler med til Norge?

Du må ikke tage kartofler med til Norge, fordi kartofler kan bære plantesygdomme, som kan forårsage skade. Derfor har Norge restriktioner på import af kartofler.

❔ Må man tage kød med til Norge?

Ja, du må gerne tage kød og andre animalske produkter med til Norge. Vægten på de animalske produkter må ikke overstige 10 kg, og værdien må ikke overstige 6.000 NOK.

❔ Må man tage grøntsager med til Norge?

Import af landbrugsprodukter er underlagt særlige regler for at undgå plante- og dyresygdomme. Du kan stadig tage følgende frugter, bær, planter og plantedele med til privat brug uden tilladelse

  • op til 10 kilo frugt, bær og grøntsager
  • op til 25 stk. afskårne blomster
  • op til 3 kilo blomsterløg og blomsterløg
  • op til 5 stk. potteplanter (stueplanter) fra europæiske lande
  • op til 50 portionspakker frø
Menu